Ægte italiensk restaurant med italiensk indehaver


Spis som italienerne , hvis du har dit liv kært!

Det italienske køkken er de fattiges køkken, man kan koge suppe på en sten. Men det er også her , man får den ideelle form for enæring. Grundlaget for et langt liv er masser af grøntsager , pasta, olivenolie , vilde urter og den gode vin.

Orson Welles var italiensk gift og arbejdede i lange perioder i Italien. Som mange andre fik han af italiensopholdene inspiration til udødelige sentenser om italienske forhold.

En af de ofte citerede lyder : "Af de rige skal du lære at tjene penge , af de fattige skal du lære at lave mad" Det italienske køkken er de fattiges køkken.

Glæden ved mad

I forhold til andre industrilande har Italien et forsvindende lille forbrug af præfabrikeret mad. Det kan simpelthen ikke betale sig at tænke i de baner, for det italienske køkken, hviler trygt på hundredårige- ja , tit tusindårige traditioner, hvor opskrifterne blev skabt af folk med 14-16timers aarbejdsdag. Folk, som selv skulle skaffe råvarerne, lave maden og af denne mad få kræfter til de mange timers arbejde.

Til trods for den italienske enhed, har hver italiensk region/provins/købsstad/landsby- sin egen kulturelle indentitet. Selv om man søger at bevare de mange dialekter, knyttes man sammen af det officielle sprog, og ikke mindst kan man forenes i glæden ved selskab og ved god mad.

Uanset om man kommer fra nord eller syd, så elsker italienerne at spise. Nogle siger , at det er reaktionen på århundredres sult, andre mener, der er tale om en medfødt veludviklet smagssans. Når en italiener vil dig det godt, inviterer han dig til middag, og han vil fylde dig indtil du er ved at segne.

Den italienske journalist Alfredo Tesio , der har et ben i Danmark og et i Italien, fortæller, at der aldrig er svært at finde balancen, når italienere og danskere sidder sammen , for italienere sørger for , der bliver spist op, mens danskerne tilser, at ikke en dråbe af den dyrebare vin går til spilde.

Årtusind gamle retter

Ligesom de italienske TV-kanaler bringer mange udsendelser, der drejer sig om mad, så har der altid været skrevet meget om mad i Italien. De romerske hærførere meddelte hinanden om det kulinariske og mange af de romerske krige blev ført for at skaffe nye frugter til romerske spiseborde, mens filosofferne filosoferede om liv og død , gudernes vrede og opskriften på gårdsdagens gæstebuds hovedret

I middelalderens litteratur blev der mere  talt om sult end om madopskrifter. Invasioner af fremmede krigere, lagde alt øde som ørkener og folk måtte ud og lede efter spiselige vilde planter. Fortidens pragthaver blev gravet igennem og omdannet til urtehaver. De dyrkede planter blev for altid en vigtig del af det romerske køkken. Italienerne er stadig verdensmestre i grøntsagsspisning.

I Italien taler man tit mad, og ikke sjældent kan man komme ud i diskussioner, der kan ligne skænderier, for enhver holder på sin version når det gælder madopskrifter, man prøver lidenskabeligt at overbevise modstanderen. Mad er et af de ret mange emner , som binder kønnene, generationerne , rige, fattige, uvidende , intellektuelle og andre sammen i fælles interesse.

Færre kredsløbssygdomme

Italienerne er det folk i verden, der sparer mest op. De kan leve på en sten. En opskrift katalogiseret i folkemindesamlingen på Roms universitet er stadig i brug.

"Man tager nogle sten fra havet , dem, der er rigeligt med algerpå, koger dem med løg og tomat, hælder denne sovs over spaghetti kogt al dente" Efter tyve års forskning af 12000 menneskers spisevaner i syv lande, slog den amerikanske ernæringsekspert, professor Arnold Keys fast: " Hvis du har dit liv kært , skal du spise som de gør i Italien"

Det amerikanske senat bakkede ham op, og resultatet blev hurtigt, at kredsløbssygdommene dalede i USA og ca 30% af amerikanere spiser på italiensk. Enorme mængder af italiensk pasta er blevet solgt i USA , og den mange tusindårige sandhed, der så længe er blevet dysset ned under de multinationale frøolieproducenters reklamer fik lov til at blive kendt igen- nemlig at olivenolien, den koldtpressede extra vergine er den sundeste form for fedtstof, der findes. Den har den rigtige balance af forskellige fedtsyrer, og den kemiske sammensætning minder om modermælk. Gubben Noah var godt klar over , hvad det betød da duen, som han havde sendt afsted efter syndfloden kom hjem med en olivengren, nemlig LIV PÅ JORDEN!